pixel

Bali i Gyldenløves­gade

Hop i poolen og kom i junglestemning i et ombygget kontorhus midt på storbyboulevarden.

manon les suites pool

Når vinterkulden bider er der ingen skam i at drømme København omplaceret til varmere himmelstrøg. Og med lidt indlevningsevne er troperne nu ikke længere væk end hjørnet af Nyropsgade og Gyldenløvesgade, lige over for Borgerservice!

Inde midt i det tidligere HK-hus har det nyindflyttede hotel Manon les Suites skabt et pool-område indhyllet i eksotisk junglestemning, man ellers skal til Bali for at finde. Det er nemlig kæden Guldsmeden Hotels' resort på tropeøen, der har inspireret indretningen af en københavnsk storby-aflægger.

Svømmepølen ligger i bunden af den ombyggde kontorbygnings centrale atrium, midt mellem grønne palmer og planter, der også hænger ned fra glasloftet og de omkransende svalegange.

Og det er ikke forbeholdt hotellets overnattende gæster at tage en dukkert, slænge sig i lounge-sengene under de lysende fiskelamper og bestille læskende drikke i pool-baren.

Ligesom i restauranten ved tagterrassen er der åbent for alle. Vandhunde udefra skal dog være medlem af hotellets fitnesscenter og lægge 150 kroner for at komme i poolen – tøfler, kimono og håndklæde er med i prisen, men medbring eget badetøj. Har man brug for en invitation, så er der fredagsbar med musik hver den første fredag i måneden, hvor man kan leje en poolbag og bade uden at være meldt ind i klubben.

Manon les Suites er det femte og med 87 værelser og hotellejligheder oppe på svalegangene det hidtil største af Guldsmedens fem hoteller i København. Opkaldt efter ejerernes datter Manon, efter samme navngivningsprincip som hotellerne Axel i Colbjørnsensgade og Babette i Bredgade.

HK forlod i 00'erne Gyldenløvesgade 19, som derefter blev til lejlighedshotellet Hotel G, der har været drevet af skiftende kæder inden Guldsmedens jungleforvandling på adressen mellem H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling