pixel

Første nye københavnerkirke i 30 år

kbh magasin

Tilstrømningen af beboere i de nye kanalkvarterer i Sydhavn er så massiv, at Københavns Stift bygger en splinterny kirke på Teglholmen til alle de kommende sognebørn.

Kirken til 140 millioner kroner bliver den første nybyggede folkekirke i Hovedstaden i tre årtier, når den i 2018 slår dørene op som et moderne og markant pejlemærke i området. Præcis hvad det vil sige, skal en arkitektkonkurrence afgøre i 2016. Men nu har det lokale menighedsråd underskrevet købskontrakten på en attraktiv grund med vand på to af siderne, tæt ved Teglholmens nyåbnede folkeskole og kommende metrostation.

Kirkebygningen skal være tilgængelig for offentligheden, også når der ikke er kirkelige handlinger, og pladsen omkring den skal indbyde til ophold. Det er planen at bevare den eksisterende kirke i Sydhavn Sogn, Frederiksholm kirke (det er den med klatrekirketårnet), som annekskirke, når Teglholmens kirke tager over.

kirke_teglholmen_placering.jpg

Københavns Stift har ikke prøvet at bygge nye kirker siden Skelgaardskirken i Kastrup fra 1989 og Tingbjerg Kirke fra 1983. Tværtimod er en håndfuld tyndt besøgte kirkebygninger blevet solgt fra til genbrug de seneste år – lukkede Absalons Kirke på Vesterbro er for eksempel lige genåbnet som kulturhus.

Når folkekirken alligevel satser på Sydhavn, skyldes det, at de godt 6.000 københavnerne, der i dag bor på Sluseholmen og Teglholmen, forventes at være blevet til over 21.000 i 2030. Københavns Stift planlægger også nye kirker i Nordhavn og Ørestad, der står overfor en lignende befolkningstilvækst de kommende årtier.

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling