Feberdrømmenes København

Fakta

'Kakofonia'

Tegneserie af Adam O.

56 sider, 129 kroner
Forlaget Fahrenheit

Adam O.

Tegneserie- og satiretegner, født 1976.

Driver satiresiden Yndigt.dk på Facebook

Se mere på adamo.dk

Regnen siler ned over biler og busser i Istedgade, hvor menneskenes ansigtstræk fortaber sig i mængden. Med en Netto-pose i hånden trasker en forhutlet mand forbi Mændenes Hjem og ind på det brune værtshus Blomsten. Da han tager hipsterhuen af, afsløres to dybe flænger på issen. Øjnene lyser dæmonisk rødt.

Tegneseriealbummet 'Kakofonia' er det andet af slagsen fra Adam O.’s hånd, der portrætterer København i mareridtsgevandter. Manden på Blomsten er en slags djævelsk dj: Hver gang, nålen sættes i en ny plade på jukeboxen, slås en ny feberdrøm an.

Poul Reichardt synger 'Den allersidste dans', og en dæmon i høj hat danser en forførende dans fra bunden af en sprutflaske. Til lyden af 'Time is on my side' med Rolling Stones klatrer en hulkindet mand gennem et uendeligt urværk. Med Bowie’s 'Heroes' som soundtrack, springer børn med tomme øjne fra fortovsflise til fortovsflise, indtil byen går i opløsning, og de springer ud på en tom side.

»Sangene fungerer som en slags redningskranse; noget læseren kender og kan klamre sig til i et syret og forvrænget univers. Samtidig forsøger jeg at ændre sangenes oprindelige mening ved at lade tegningerne antyde, at der måske gemmer sig andre betydninger i de kendte sangtekster,« fortæller Adam O. om 'Kakofonia', hvis titel kan oversættes til “mislyd”.

Fejrer Københavns galskab

Adam O. har baggrund som plakattegner i Ungdomshuset på Jagtvej og har med udgangspunkt i satiresiden Yndigt.dk leveret tegninger og striber til blandt andet venstrefløjsportalen Modkraft og hjemløseavisen Hus Forbi.

Københavns skyggesider var også i fokus i debutalbummet 'Ruiner' fra 2011, der bar stærkt præg af tegnerens politiske engagement. Der udforsker anarkisten Ask et Tjernobyl-lignende København, mens han beretter om, hvordan krigen mod terror har ført til et ekstremt overvågningssamfund, fængsling af dissidenter og atomkrig, der har udslettet menneskebefolkningen. I 'Kakofonia' er den anarkistiske slagside tonet ned.

»Hvor Ruiner var en politisk dystopi over et overvågningssamfund som løber løbsk, kan man måske sige at Kakofonia er fortællinger om et menneskesind der løber løbsk; en feberdrøm som ikke er så uvirkelig som den først synes,« forklarer Adam O., der beskriver tegneseriealbummet som en “fejring af galskaben”.

Forladt og alene

Undervejs i 'Kakofonia' er København godt på vej til at forvandles til et anonymt, labyrintisk fantasilandskab. Men da Kim Larsens klassiske godnatsang 'Fik du set det du ville' sættes på som sidste nummer, er vi tilbage i byens velkendte omgivelser – og dog.

Oslofærgen er sunket, Gefionspringvandet begravet i murbrokker og Rådhuspladsen forvandlet til et tæt krat af træer og skrot. En enkelt hjemløs mand er det eneste levende væsen i gaderne, ikke ulig i det postapolalyptiske København fra 'Ruiner'.

»København er en af mine yndlingskulisser, og der er noget betagende over at lade noget man kender og holder af forvitre og forandre sig til det næsten uigenkendelige. Men København har absolut sine dæmoner, ligesom hun har sine engle; jeg tror alle storbyer har dem, nogle flere end andre,« siger Adam O.