pixel

Mere bro over Sydhavnen

kbh magasin

København opjusterer kraftigt på broer over og omkring havnen i disse år, og nu er der officielt endnu en i støbeskeen: En vejbro over Frederiksholmsløbet i Sydhavn.

Mens de fleste af byens nye broprojekter går på tværs af havnen og forbeholdes bløde trafikanter, går denne altså på langs og bliver også for biler. Det skal binde Sydhavns boomende kanalkvarterer bedre sammen, i stil med Teglværksbroen, der siden 2011 har forbundet Sluseholmen med Teglholmen. Den nye bro fører den forbindelse videre fra Teglholmen til Enghave Brygge.

»Beboerne på Sluseholmen og Teglholmen er i dag tvunget ud på en meget trafikeret og kedelig omvej langs Vasbygade, når de skal cykle til og fra Indre By. Det kan tage lysten til at cykle fra enhver. Når den nye bro kommer, bliver det nemmere at skyde genvej langs havnen. Det betyder mindre støj og luftforurening og mere at kigge på,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Københavns Kommune har foreløbig øremærket 77 mio. kroner til Frederiksholmsløbs-broen, som skal medfinansieres af grundejerne i området. Det er planen at åbne den nye bro i 2018 – men metro-udvidelsen til Sydhavn med en station ved Frederiksholmsløbet kan komme på tværs, og så er broen først færdig samtidig med undergrundsbanen i 2023.

bro_frederiksholmsloebet.jpg

Emner

Bro

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling