Ny cykelbro ved Hovedbane­gården — måske

Derfor må man ofte mase sin to-hjulede ind mellem fem andre — eller dobbelt-parkere til stor irritation for den cyklist der kommer hjem med S-toget, kun for at finde sin Kildemoes filtret ind i egerne på to andre inde i midten af en sø af cykler.

"Man vil blive tilgivet, hvis man tror, der lige har været en stor ulykke, når man træder ud af de store stationer," skrev Magasinet KBHs tidligere medredaktør Ellen Otzen for BBC tilbage i 2014. "Bunker af cykler omkring stativerne ser ud som om, de er blevet kastet af nogen på flugt fra politiet."

Problemet er ikke nyt, men det er bestemt ikke blevet bedre af, at Københavns Hovedbanegård nu også er blevet en metrostation. Der er simpelthen ikke kapacitet nok.

Gennem flere år har der været tilløb til at gøre noget ved misæren, uden at der dog i sidste ende er sket noget. Men nu bliver der taget et nyt. Københavns Kommune vil pakke et gammelt forslag fra 2009 om en cykelparkeringsbro ud af mølposen.

100.000,- pr. plads

Fordi arealerne omkring Hovedbanegården allerede er fuldt udnyttede, skal der ske drastiske ting, hvis udbuddet af cykelparkering skal følge med efterspørgslen. Der er i dag 2.000 cykelparkeringspladser ved Hovedbanegården, men Københavns Kommunes vurderer, at det reelle behov i 2025 vil være 7.500. Der skal altså laves næsten en firedobling i forhold til i dag.   

Løsningen fra 2009, der nu pakkes ud igen, består derfor af en helt ny udbygning af Tietgensbroen. Den 112 år gamle bro over banelegemet skal alligevel udskiftes snart, og derfor giver det mening, at indarbejde ny cykelparkering her. Placeringen er også populær, fordi cyklister herfra vil kunne gå direkte ned på peronnerne og ikke skal kæmpe sig ind og ud af stationsbygningen.

Det er dog en hel del dyrere at bygge broer til cykelparkering, end det er blot at sætte endnu et stativ op på gaden. Og det er ikke mindst dette, der er årsagen til, at idéen om en parkeringsbro er faldet flere gange.

Men Københavns Kommune har nu afsat midler til en undersøgelse af, hvordan der kan findes medfinansiering af den nye bro-udvidelse. Prisen for at gøre broen bredere, så man kan tilføre 2.000 nye pladser, vil være op imod 200 millioner kroner — eller 100.000 kroner pr. P-plads.

Dét er mere, end kommunen sammen med DSB umiddelbart har mulighed for at lægge, og derfor vil man i 2020 afsøge muligheden for, at en fond eller en anden part vil træde til som donor. Arbejdet med at rejse kapital forventes at være afsluttet sidst på året, hvorefter man — forhåbentligt — kan fortsætte til det praktiske arbejde med at udforme projektet.

En overdækning af hele baneterrænet mellem Postgrunden og DGI-byen ville teoretisk kunne skabe plads til både cykelparkering og værdifulde nye byggegrunde midt i byen, men dette er p.t. ikke en løsning, man arbejder med.   

En start, men der skal mere til

Flere andre forslag til at løse parkeringsproblemerne har været oppe at vende de seneste år. I 2015 ville Mutopia (nu en del af Skala Arkitekter) lave en indendørs cykelby i 1. sals højde. Samme år gentog et forslag fra Copenhagenize kommunens egen idé ved Tietgensbroen fra 2009, som der altså nu arbejdes videre med. Og i 2016 lød visionen at lave et 'cykelhjul' henover banegraven mod Vesterbrogade. 

Nu gøres der altså et alvorligt forsøg på at komme videre med de gode intentioner og få tilføjet nye parkeringspladser, og sammen med et igangværende projekt i Reventlowsgade vil man med broen nå op på 4.500 cykelparkeringspladser.

Selv med en helt ny broparkering vil man dog altså være et pænt stykke fra de 7.500, som kommunen selv vurderer, vil være behovet i 2025.

Derfor vil der efter alt at dømme være behov for endnu flere tiltag omkring Hovedbanegården. Det kunne f.eks. komme i form af 3.760 pladser i en parkeringskælder under indgangen mod Tivoli, som der også blev stillet forslag om tilbage i 2016.

Lyder det vildt, så er det det ikke. I hollandske Utrecht har man under hovedbanegården for nylig åbnet et tilsvarende anlæg med plads til 12.500 cykler, og med egen cykelsmed.

På en central plads i Amsterdam havde man i årevis problemer med en sø af parkerede cykler — indtil man sidste år åbnede en P-kælder til cykler med plads til 1.700 cykler.

Ved hovedbanegården i Amsterdam er man under vandet netop nu ved at udgrave en kælder med plads til 7.000 cykler, og der bliver ikke sparet på noget. Elektriske rullebånd gør turen op- og ned med cyklerne nem, og man bruger materialer af høj kvalitet — f.eks. ved lade bolværkets basaltsten fortsætte rundt i buer og danne nedgangens mur. En glasvæg lader dagslys slippe ned i P-kælderen.

Cykelkælderen åbner i 2021 og er ikke den eneste nyhed omkring stationen. Amsterdam vil i alt skabe 17.500 nye P-pladser ved deres hovedbanegård, så man når op på 21.500 i 2030.

I den evige kamp med den hollandske hovedstad om af være verdens bedste cykelby, er København altså ved at være langt efter med hensyn til steder at sætte vores to-hjulede, når vi ikke selv sidder på dem.