Copenhagen Arena: Final Cut

Når København i 2015 endelig får sin multiarena, efter mere end et årti med snak og kuldsejlede projekter, bliver det med en bølgende krone af gyldne tegl som blikfang.

Copenhagen Arena i Ørestad skal trække flere store shows, koncerter og sportsbegivenheder til byen (i stedet for til haller i Malmö og Herning), og den skal være pæn, mens den gør det. Derfor har Københavns Kommune og fonden Realdania, der hver betaler for en halv hal, valgt en udformning, de selv kalder "et udtryk for en stærk skandinavisk designtradition, hvor kvalitet, funktion og design går op i en højere enhed".

Arenaen får plads til 12.500 siddende tilskuere til sport, og op til 15.000 til musik. Indvendigt bygges den op som en koncertsal med træ på væggene, stof på stolene og en scene i den ene ende. Men på fleksibel vis, så scenen kan omdannes til tribuner, når der skal spilles håndbold, eller Disney on Ice kommer forbi.

Også et kulturhus

Løftet er en arena blandt de bedste i verden, når det kommer til komfort, akustik og funktionalitet. Og så skal multihallen være en katalysator for bylivet i det kommende Arena-kvarter i Ørestad Syd, hvor der blandt andet også planlægges folkeskole, kommunal skøjtehal og et ekstra stop på metrolinjen M1.

Derfor er området omkring Copenhagen Arena udformet som offentlige eventpladser og sportsbaner, der kommer cafeer og restauranter i hallens periferi, og den åbne stueetage kan anvendes til marked eller udstillinger. På den måde kan arenaen også blive et kulturhus for lokalområdet.

Gode gamle brændt ler

Bag arenaens skandinaviske design står tegnestuen 3XN, der allerede har ét Ørestad-vartegn på samvittigheden, tvillingehotellet Bella Sky, og som også har fundet på den kommende udbygning af Rigshospitalet.

Den halvgennemsigtige facade af teglfinner, der bølger sig hele vejen rundt om bygningen, skal give forbipasserende små glimt af aktiviteterne indenfor, og vil vise på rette vej ved at rejse sig over indgangene. Valget af robuste tegl i en varm farve skal udstråle djærvhed, og er samtidig et nik til den danske traditionen for at bygge med det hårdt brændte ler.

Den runde, gyldne top hviler på en base, der skal binde arenaen sammen med omgivelserne ved at bugte sig organisk og skabe små nicher, pladser og mødesteder. Det skal holde styr på tilskuermasserne, når der er noget på programmet indenfor, og kunne udnyttes af lokalbefolkningen til ophold og motion uden for myldretiden.

Også et plateau i første sals niveau vil lægge op til liv med (sidde)trapper og små rum til ophold i sol og læ.

Kommunen gør det selv

Efter at alle forhåbninger om økonomisk assistance fra den private sektor er endegyldigt slukket, er Copenhagen Arenas bygherre blevet det nystiftede Arena CPHX, der ejes ligeligt af Københavns Kommune og Realdania.

De spytter hver 325 millioner kroner i kassen, mens resten af milliardregningen skal dækkes med lån, som driften af hallen skal betale af på. Den drift er den internationale koncertkoncernen Live Nation allerede udvalgt til at stå for.

Grunden i Ørestad Syd stilles til rådighed af ejeren, By & Havn, der også er delvist ejet af kommunen, denne gang i fællesskab med Staten.

Efter planen skal byggeriet starte i første halvdel af 2013, og være færdigt i anden halvdel af 2015.

Se en animationspræsentation af Copenhagen Arena: