Amager Bakke starter nedtælling
Find skiene frem igen, det kontroversielle vartegn er tilbage på skinner – se de nye tegninger.
Amager Bakke, et kolossalt forbrændingsanlæg forklædt som folkeligt udflugtsbjerg, lignede det næste københavnske drømmeprojekt, der ville blive ved drømmene. Men nu er første spadestik taget.
Går alt efter planen, kan København dermed om fire år prale af et markant og ganske unikt vartegn: Et knapt 100 meter højt bygningsbjerg, som københavnerne kan stå på ski ned af, mens deres affald brændes af og omdannes til ny energi indeni – markeret med udblæsning af gigantiske røgringe, der kan ses mod den københavnske himmel fra hele byen.
Amager Bakke
Skal fra 2017 erstatte den til den tid 47 år gamle Amagerforbrænding på Kraftværksvej på Prøvestenen.
Selve værket forventes at koste godt 4 milliarder kroner, som skal hentes ind igen på værkets drift. Oveni kommer finansiering af den rekreative brug af bygningen.
Udtænkt af teamet BIG, Realities United, Adams Kara Taylor, Topotek 1 & Man made land.
Bygges af ARC - Amager Ressourcecenter, tidligere kendt som Amagerforbrænding.
ARC er en fælleskommunal virksomhed ejet af kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.
Indtil videre er det dog kun selve kraftværket, der er sat i værk. Den rekreative indpakning er en betingelse i lokalplanen, men fantasifuldhederne skal stadig finansieres og udtænkes i detaljer, før Amager Bakke kan blive skinbarlig virkelighed og tage imod såvel skrald som skigæster i 2017.
At afbrænde eller ikke afbrænde
Amager Bakke bliver en direkte erstatning for den forældede Amagerforbrænding på Prøvestenen ved Refshaleøen.
Det er kontroversielt, fordi Hovedstaden dermed binder sig til fortsat at sætte ild til det meste af sit affald mange årtier endnu. Multimilliard investeringen i selve kraftvarmeværket skal nemlig hives hjem igen på dets produktion af strøm og varme.
Det mener kritikere som Danmarks Naturfredningsforening vil bremse en satsning på mere bæredygtige alternativer, ikke mindst genanvendelse af affaldet. For selvom Amager Bakke med sin topmoderne teknik bliver markant venligere mod miljøet end sin forgænger, så vil værket stadig udlede masser af den forkætrede CO2.
Det var netop ønsket om mere genanvendelse og affaldssortering, der fik Københavns Kommune til at sparke den endelige beslutningen om Amager Bakke til hjørne et lille års tid, indtil de øvrige ejere fra Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Hvidovre gik med på kravet om, at de nye ovne ikke må æde større skraldebunker end de gamle.
For at signalere, at fremtiden ikke kun handler om at brænde af, har Amagerforbrænding samtidig skiftet navn til ARC - Amager Ressourcecenter.
CO2-udledning med stil
At bygge et kraftvarmeværk som en kunstig bjerg-park få kilometer fra Rådhuspladsen er naturligvis udtænkt af Københavns førende drømmefabrik Bjarke Ingels Group, og BIG har i anledningen af byggestarten frisket de tegninger op, som de vandt arkitekturkonkurrencen med for to år siden.
Ud over et nyt og mere traditionelt skorstensdesign er ændringerne dog mikroskopiske, og ARC går stadig efter at skaffe sponsorer, der kan sikre, at Amager Bakke bliver med både helhårs-skiløjper ned af siderne og panorama-restaurant på toppen.
Og altså også den lille bedrift af en skorstenskonstruktion, der skal opmagasinere røgen, for at blæse den ud som kunstfærdige røgsignaler – skal der bidrages til den globale opvarmning, skal det være med stil.
Se mere om de oprindelige Amager Bakke-planer her på magKBH og lad dig besnære/forarge af denne lille film med animationer af røgringene over København: